Holdbarhed og kvalitet i støbejern

Siden VELAMP blev etableret i 1944, har vi produceret et utal af støbejernsprodukter. Vi tager gerne imod specialopgaver, men noget af det vi kan kalde os specialister inden for, er klassiske støbejernsvinduer (staldvinduer), støbejernsbænke og støbejernslamper. Vi står inde for kvaliteten og holdbarheden. Derfor tilbyder vi en overfladegaranti på hele 30 år.

Undgå rust med overfladebehandling

_24A1230 web


VELAMP tilbyder altid at overfladebehandle støbejernet. Vores standard er en overfaldebehandling, som ligner grafit linoliemaling, men i en moderne udgave, som holder i over 30 år uden tilbagevendende overmaling.

Alle vore støbejernsprodukter bliver grundigt renset efter støbning og får en grunding overfladebehandling. Rensningen foregår vha. stålhagl og alle grater fra støbning slibes bort. Dernæst metalliserer eller E-coater vi alle overflader, og vi påfører en 2-komponent grunder. Sluttelig påfører vi en 2-komponent antracitgrå topcoat. Denne overfladebehandling giver en korrosionsklasse C4-C5, som endda er egnet til let saltholdige miljøer. Herved er alle vores produkter ekstremt godt beskyttet mod vind og vejr.

Staldvinduer, hegn og lamper i støbejern kan ofte holde i langt over 100 år. Selvom støbejern i ubehandlet form har en lang levetid, vil det altid ruste i overfladen, hvilket med tiden vil føre til nedbrydning af emnet.  Derfor anbefaler vi altid, at støbejernsløsninger får en overfladebehandling.

Den lange levetid på støbejern skyldes støbejernets høje indhold af kulstof. Lidt populært sagt kan man sige at grafitten altså kulstoffet spærrer for ilten. Så selv uden overfladebehandling ruster støbejern meget langsomt, da kulstof ikke kan ruste. Vi vil dog til en hver tid anbefale overfladebehandling, da det forlænger levetiden og giver et flot og klassisk udseende.

Renovering

Brugen af støbejern til byrumsinventar har været anvendt i mange år. Selvom støbejern har lang holdbarhed, skal det fra tid til anden vedligeholdes. Ved en renovering af støbejernsløsninger er der tale om en ny rustbeskyttelse. 

Ved bevaringsværdige og fredede bygninger er det et ufravigeligt krav at bevare de oprindelige støbninger i videst mulig omfang. Her kommer VELAMPs mangeårige ekspertise på banen. Vi har hjulpet kirker, slotte, herregårde og kommuner med at bringe kirkespir, vinduer, skilte, hegn, lamper og mange andre støbejernsartikler tilbage til det oprindelige. 

Støbejern og jernkvaliteter

Støbejern består af jern (Fe), kulstof (C) og silicium (Si) og opvarmes til ca. 1400 grader. Støbejern har dog været produceret i mere end 1000 år. Moderne støbejern blev dog først opfundet tilbage i 1700tallet, men dengang kendte man kun det vi i dag kender som gråjern. Gråjern har kulstof liggende i lameller, som er meget vibrations- og støjdæmpende. 

Senere opfindes SG jernet,  som adskiller sig fra gråjern bl.a. ved at kulstoffet er liggende i kugler frem for lameller. Dette sker ved at tilføje magnesium til legeringen. Herefter forøges styrken til det dobbelte og jernet bliver ligeledes duktilt. SG jern kan repareres ved svejsning og er derfor en vigtig parameter, hvis skader skulle opstå.

Hos VELAMP støber vi både i SG jern (sejjern) og gråjern. Omkring 80% af vores støbejernsproduktion er i SG jern. 

Begge typer jern er lette at bearbejde og er modstandsdygtige overfor rust.

Læs mere om produkterne

Lyskasseriste
 

Lyskasseriste

- Læs mere

Egeskov Slot Låge 1
 

Skilte, pullerter og hegn

- Læs mere

1080x1080 Trapper
 

Arkitekt og kunst

- Læs mere

Støbejernets historie som kunst

Støbejern er gennem tiden blevet brugt som et fleksibelt materiale til at lave dekorationer og ornamenter. Kirker og kirkegårde er alle blevet udsmykket med diverse støbejernsartikler.

Kirkespiret, gravkorset, gravgitret eller måske portene foran herregårdene blev udformet som blikfang og for at markere status. Jo flere ornamenter og pynt som man havde råd til jo bedre var det. Op gennem det 19. århundrede forsvandt støbejernet som et status symbol, da det blev betragtet som lidt besværligt. Der anvendes stadig støbejern som udsmykning. Dog i et mindre omfang end tidligere.

Derimod har arkitekter et stigende fokus på støbejern som et fleksibelt bygningsmateriale. Specielt det at støbejernet kan udformes med bløde former med et slankt design og høj styrke tiltaler arkitekter. Støbejern kan anvendes uden overfladebehandling og dermed opnås en rusten overflade. Et udtryk som moderne cortenstål forsøger at efterligne. Arkitekter ser i dag støbejern som et supplerende materiale, der kan være med til at give nogle smukke og æstetiske linjer. Kun fantasien sætter grænser.

Se galleri for arkitekt og kunst

30 års garanti

Hos VELAMP tilbyder vi 30 års overfladegaranti på vores produkter